Jeg er aktiv på et par andre formidlingsprojekter, omhandlende Danmarks historie, og her har jeg siden krigen brød ud i Ukraine, fået en lang række nærmest identiske henvendelser fra besøgende.
De fleste spørgsmål var variationer af: “Hvor er den nærmeste bunker i forhold til min bopæl?”
Der var dog også spørgsmål til alt fra “Hvem har ansvaret for at gøre dem klar?” til “Hvem sørger for at de er i god stand når der er brug for dem?”
Hvor kan de finde flere informationer om bunkere, sikringsrum og beskyttelsesrum i deres lokalområde.
Derfor har jeg, efter mange overvejelser om format og indhold, startet dette sideløbende, og lidt mere nutidige projekt på siden her.